søndag den 21. februar 2010

pizza med forslag til 2 slags fyld

Pizzadej (til 2 pizzaer som hver er på størrelse med en almindelig bageplade)
2.5 dl vand
15 g gær
3 spsk olie
½ tsk salt
3/4 dl grahamsmel
hvedemel, så meget så dejen samler sig og kan æltes uden at klistre på hænderne.

Dejen samles og æltes godt. Den stilles til hævning 1 – 2 timer. Derefter rulles den ud til 2 pizzaer. Denne her opskrift er til tynde pizzaer.

Tomat, squash, feta og mozzarella fyld (til 2 pizzaer)
2 mellemstore squash
200 g fetaost
400 g mozzerellaost
(hvis mælkeallergi kan du bruge gedeost. f.eks gedefeta og gedegouda)

Tomatsauce:

1 dåse flåede tomater
1/2 dl vand
1 løg
3 fed hvidløg
et drys cayennepeber og/eller 1 tsk fint hakket chili
salt og peber

Løg og hvidløg hakkes fint, og svitses i olie. Tomater og krydderier tilsættes og det hele simrer ca et kvarters tid til det samler sig og tykner. Mos med en gaffel, så det bliver en ensartet konsistens.

Når pizzadejen er rullet ud smøres et tyndt lag tomatsauce på, og derefter fordeles squashen, som enten er i tynde skiver eller revet på rivejern (det er den børnevenlige udgave, hvis den er i skiver er der nogle børn der helst vil pille den af).
På med osten, og bag pizzaerne ved 220 grader i 15 - 20 min.

Kartoffel og persille-fyld
(til 2 pizzaer)
1,5 kg kartofler
1 stort bundt bredbladet persille
4 fed hvidløg
1 dl olivenolie
1 lille tsk salt
friskkværnet peber

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver på et par millimeter.
Derefter skal de i en gryde med spilkogende vand, lad dem lige komme op at koge igen før vandet hældes fra og så er de klar til at blande med dressingen som er lavet af persille og hvidløg (der er fint hakket med en kniv), olie, salt og peber. Nu skal det hele bare fordeles på pizzaerne og bages i en varm ovn, 225 grader i 15 – 20 min.