onsdag den 27. september 2017

Ostescones


225 g mel (f.eks 200 g hvedemel og 25 g rugmel eller grahamsmel)
50 g smør
1 tsk bagepulver
1 tsk sukker
et drys salt
et drys cayennepeber
75-100 g ost - gerne en smagfuld cheddar
1,5 dl mælk

Ingredienserne skal så vidt muligt være stuetemperatur, når du blander dejen til scones.
Smøret smuldres i melet. Bland bagepulver, salt, sukker, cayennepeber og revet ost i mel og smørblandingen. Hold lidt af osten tilbage til at drysse på toppen. Hæld mælk i blandingen og saml dejen med en ske. Rør så lidt som muligt, bare lige til dejen samler sig. Dejen, som er lidt klistret, rulles ud i en lang pølse på et meldækket bord, og skæres i passende stykker. sæt dem på en bageplade og drys med resten af osten. Bag ca 15 min i 220 g varm ovn.

Variation:
Man kan erstatte cheddar og cayenne med 100 g mørk chokolade, og vupti, så er der chokoladescones.

mandag den 20. februar 2017

chokoladeguf

(med kigærter og dadler)





2 dl kigærter - udblødte og kogte (det svarer til 3/4 dl tørrede kigærter)
40 g smør
35 g kakao
75 g dadler
1/2 dl koldt vand
Det hele køres rigtig godt i blenderen, og smages evt til med kakao og dadler.
Til denne her kakaocreme betyder det noget at man bruger en god kakao - jeg vil anbefale Valrhona.

tirsdag den 1. november 2016

SELLERISUPPE




1 knoldselleri
2 - 3  løg
4 mellemstore kartofler
1 lille persillerod (kan undlades, eller kig i grøntsagsskuffen og find måske 1 lille pastinak, en porre eller en stilk fra en blomkål)
3/4 dl røde linser
1.5 dl kyllinge eller grøntsagsfond
salt og peber
et lille nip tørrede knuste chilier (bare lidt, ellers overdøver det sellerismagen)
1/2 dl fløde
olie

Pil og hak løg i grove stykker. skræl selleri, kartofler og perillerod og skær dem i grove tern.
Svits løg i olie. Tilsæt selleri, kartofler og perillerod. Rør det godt rundt med chili, salt og peber. Tilsæt fond og skyllede røde linser. Rør rundt og lad det hele småkoge i ca 20 min. Suppen blendes direkte i gryden med en stavblender. Fløden tilsættes. Suppen varmes igennem og smages til med chili, salt og peber. Hvis den er blevet for tyk kan der tilsættes lidt mere fond.
Man kan selvfølgelig godt spise suppen med sprøde baconstykker, persille, helt fintsnittet grønkål, brødcroutoner eller noget helt andet.








mandag den 12. september 2016

VUGGESTUENS HVERDAGSBEØD

1 liter koldt vand
12 g gær
100 g havregryn
200 g rugmel
1250 g hvedemel
20 g salt

Put det hele i en rørerskål og ælt det i rørermaskinen i 6 - 8 min.
Dæk skålen med film og sæt den koldt i 16 - 24 timer - gerne i køleskab.
Form dejen til 2 brød og lad dem hæve tildækket i stuetemperatur i 2 - 3 timer.
Bages 30 min ved 220 grader.

Man kan selvfølgelig eksperimentere med at bruge forskellige meltyper.


tirsdag den 10. maj 2016

Der er stadig dejlige friske skovsyrer i skoven, så hvis I skal på skovtur kan i holde udkig efter dem. Her er nogle billeder fra min høst i sidste week end. De fleste skovsyrer og skovsyrerblomster endte på toppen af en rugbrødsmad med stegt torskefillet frisk fra Nexø havn.






fredag den 18. december 2015

MARINEREDE STEGTE SILD

10 sildefileter (dobbelte)
rugmel
dijon sennep

Lagen:
5 dl eddike
2 dl sukker
1 løg
4 laurbærblade
1 tsk sennepssfrø
30 peberkorn
1 tsk salt

Til servering:
Rugbrød og gerne masser af frisk dild og ultra tynde løgringe - evt rødløg.

Fremgangsmåde:

Hak løget fint, og kog det 2-3 min sammen med de øvrige ingredienser til lagen. Lad lagen køle lidt af, mens du steger sildene.
Klip rygfinnerne af de rensede sildefileter. Smør lidt sennep ind i hver sildefillet og luk den sammen. Vend sildene i rugmel og steg dem på panden i olie til de er gennemstegt - middel varme, knap 2 min på hver side. Når de lægges på den varme pande, skal man lige holde en finger eller en paletkniv på filleten (bare lige 2 sekunder) så den ikke åbner sig for meget. Det samme kan man gøre når man vender dem.
Læg de stegte sild i et fad - hele eller skåret i mundrette stykker - og hæld så lagen over og stil sildene på køl. De skal trække mindst en time og gerne til den efterfølgende dag.

Tips:
Man kan fint eksperimentere med andre krydderier i lagen - som f.eks enebær, koriander eller stjerneanis.

søndag den 16. august 2015

Kalvelever og chorizogryde

400 g kalvelever
100 g chorizo
3 fed hvidløg
1 stort løg
1 gul peberfrugt
1 - 2 squash
1 dl piskefløde
et par spsk mel
4 dl bouillon
salt og peber
rigeligt med hakkede krydderurter - salvie rosmarin eller timian


Kalveleveren skæres i bitte små firkantede stykker. Chorizo-pølsen skæres også i små stykker.  Løg og hvidløg hakkes fint. Squash og peberfrugt skæres i stykker - småt, groft, strimlet eller i tern efter behag.

Løg. hvidløg, og chorizo svitses i olie. Tag det op af gryden og svits derefter kalveleveren hurtigt ved forholdsvis høj varme. Tag leveren op af gryden og svits endelig squash og peberfrugt. Nu blandes alle de svitsede ting i gryden og der tilsættes bouillon og fløden der er rørt til en jævning med fløden. Tilsær salt og peber og finthakkede krydderurter Det hele koges op og simrer stille og roligt i små 10 min. Smag til med salt og peber og evt ekstra krydderurter.
Smager godt med ris eller kartoffelmos til