mandag den 24. januar 2011

forårsruller

400 g hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
1-2 spsk finthakket ingefær
3 gulerødder
300 g hvidkål
2 røde peberfrugter
100 g glasnudler
1/2 tsk stødt kanel
1 tsk stødt koriander
salt og peber
soja

rispapir (ca. 18)
olie til stegning


Hak løg, hvidløg og ingefær fint. Snit gulerødder, hvidkål og peberfrugter helt fint.
Svits kød, løg, hvidløg og ingefær. Krydr med lidt salt og peber. Tilsæt de snittede grøntsager. Varm det hele godt igennem og smag det derefter til med kanel, koriander, soja, salt og peber. Tilsæt tilsidst de kogte eller udblødte glasnudler og bland det hele godt sammen. Nudlerne skal knækkes i små stykker får de udblødes.
Nu skal forårsrullerne bare pakkes i rispapiret, og det gøres ved at man dypper rispapiret i koldt vand og lægger det på bordet, evt på et viskestykke. Lad det ligge et øjeblik til det bliver blødt, og læg en stor spsk fyld på rispapiret og rul rullen og husk at folde begge sider ind mod midten før rullen rulles færdig. Gør alle ruller færdige før de steges i rigeligt olie indtil de er gyldne og sprøde. Olien er varm nok at stege i når der opstår små bobler hvis man stikke enden af en trægrydeske ned i olien - eller træenden af en tændstik. Når forårsrullerne er stegt lægges de på fedtsugende papir et øjeblik, og så skal de serveres mens de er varme og sprøde sammen med soja og evt som vietnameserne gør det med friske salat og mynteblade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar